Nyheder

Den nye generation af Tunable White-systemet (SELV) med høj farvekvalitet

Den nye generation af Tunable White (TW) LED-systemet består af lineære eller kvadratiske moduler og deres respektive DALI DT8-ballaster. Med farvetemperaturer på mellem 2700 og 6500 K, et øget dæmpningsområde og tilpassede styreenheder udgør de en platform i verdensklasse til at gennemføre Human Centric Lighting.

Den nye systemgeneration med regulerbar farvetemperatur (TW) giver nu endnu bedre lyskvalitet (Ra>90 og MacAdam 3) med høj visuel komfort – og er ydermere tilpasset til SELV. Med det kalibrerede kit fra Tridonic får man en garanteret homogen belysning i hele levetiden uden udsving i farvetemperatur eller lysstrøm. Belysningen kan dæmpes mellem 3 og 100 % via AM-dæmpning, uden flimmer. Det integrerede DALI-interface DT8 gør det nemt at tilslutte Tunable White-systemet til det centrale belysningssystem.

Farvetemperaturen kan justeres frit mellem 2700 og 6500 K. Det betyder, at man kan simulere en naturlig forandring af dagslyset og matche denne i forhold til belysningen. Ballasten er udstyret med colourSWITCH og switchDIM, og farvetemperaturen og dæmpningsniveauet kan dermed på letteste vis styres via to forbundne trykknapper. Det er også muligt at regulere via DALI-touchpanelet, trådløst via basicDIM Wireless i mobilappen eller via et trådløst trykknappanel. Denne fleksibilitet giver store fordele på kontorer, i butikker, skoler og i sundhedsvæsenet, hvor lyset kan tilpasses kundens ønsker alt efter de forskellige brugssituationer og dermed forbedre trivslen for brugeren.