Patent og varemærkestyrelsen

Nyt levende fællesrum for personalet hos Patent og varemærkestyrelsen

Da Patent og varemærkestyrelsen fik brug for flere lokaler til sit personale, besluttede man sig for at bygge loftarkivet om til et hyggeligt frokost- og mødelokale. Med moderne belysning og innovative løsninger lykkedes det at skabe nogle indbydende omgivelser med kunstigt dagslys.

Fra mørkt arkivrum til et hyggeligt miljø for personalet

Et arkiv uden vinduer hos Patent og varemærkestyrelsen (PRV) i Stockholm blev forvandlet ved hjælp af TALEXX-LED-pærer, DALI x-touchPANEL og en række forskellige DALI-komponenter fra Tridonic. Målet med projektet var at skabe et hyggeligt og behageligt miljø for personalet til frokost- og kaffepauser, og som kunne fungere som opholdsrum. Da loftarkivet ikke skulle bruges længere, besluttede man at ombygge det og installere ovenlysvinduer. Men da bygningen er K-mærket, kunne man ikke få lov til at sætte ovenlysvinduer i. Som et alternativ begyndte arkitekt Ulla Bladh hos Tema Arkitekter & Inredning at arbejde sammen med Jonas Lindahl hos Ljusrum om et lysdesign, der kunne skabe et kunstigt dagslys.

Der blev skabt en følelse af dagslys igennem DALI-styrede lysrørsarmaturer forsynet med digitale, dæmpbare ballaster PCA EXCEL one4all. Armaturerne er forsynet med forskellige farvetemperaturer på lysrørene fra 2700K til 6500K. Disse lys reguleres efter en given sekvens for at simulere dagslysets skiften i løbet af en dag. Sekvensen kan nemt justeres eller overskrives med x-touchPanel, hvis man vil bruge andre lysscenarier i særlige anledninger, såsom til Lucia, jul eller påske. Antallet af DALI-adresser reduceres nemt ved at bruge DALI DSI II -signalomsættere.

Som komplement til den dynamiske farvetemperatur, anvendes der en række armaturer med fast lys forsynet med PC Pro-komponenter. Der findes også omfattende effektbelysning med RGB LED -moduler, som belyser rummets søjler med hvidt og farvet lys. Det er et nemt valg med yderligere et x-touchPANEL, som styrer det farvede lys RGBW. Desuden anvendes der indbyggede armaturer i loftet med 12 v halogenpærer med digitale dæmpere med elektroniske transformatorer TE one4all.

Der er anvendt Tridonic-produkter for at skabe et interessant og tiltalende belysningssystem, som opfylder PRV‹s idéer og krav. Lokalet er blevet døbt Visionen.

Patent og varemærkestyrelsen, Stockholm