Nyheder
Støtte til Lægeklinik ”Wennerström Ljuskontroll AB Health Centre” i Indien
Kjell Borneland Foundation, som Wennerström Ljuskontroll tidligere har sponseret i forbindelse med opbygning af et medicinsk center i Nepal og transporter af Ambulancer til Marokko, bygger en skole, ”Kjell Borneland Academy”, i et af Indiens mest udsatte områder. Wennerström Ljuskontroll tilbød igen at give et sponsorbidrag, som anvendes til opførelse af en bygning på skoleområdet, som rummer et Health Centre. Klinikken indeholder to rum, hvoraf det ene er til lægeundersøgelse, det andet til medicinsk hjælp (akutmodtagelse). Hvis forudsætningerne findes, skal skolebygningen også indeholde et bibliotek og et fremtidigt computerlokale.
”Wennerström Ljuskontroll AB Health Centre” i Jaigaon er det første af sin slags, da der tidligere ikke var en eneste skole i Jaigaon- og Jalpaiguri-området, som også har en sundhedsklinik for de fattige indbyggere, børn og voksne. Sygemodtagelsen vil hjælpe til med gratis undersøgelser af fattige børn og andre fattige patienter i området, inden der træffes beslutning om overflytning til et andet sygehus i tilfælde af alvorligere skader. Sygemodtagelsen vil også hjælpe til med mindre alvorlige skader og sygdomme, hvor elever, forældre og skolens lærere gratis tilbydes en helbredskontrol og behandling af mindre sår, svækkelse og synsundersøgelse. De skolebørn, som viser sig at være underernærede, vil få ekstra kosttilskud. Ud over at give medicinsk førstehjælp er klinikken også et center for sundhedsbevidsthedsprogrammet, som skal give viden om sanitet og renlighed til indbyggerne i Jaigaon.
14 februar 2014
Stedet for Wennerström Ljuskontroll AB Health Centre bliver valgt.
15 februar 2014
Kjell Borneland overdrager donationspengene fra Wennerström Ljuskontroll AB til
opstarten af opførelsen af sundhedsklinikken inde på skoleområdet.
I starten af april 2014
Fundamentet for Wennerström Ljuskontroll AB Health Centre bliver lagt.
Maj 2015
Wennerström Ljuskontroll AB Health Centre forventes færdigt.
For at læse mere om det igangværende projekt besøg Kjell Borneland Foundations hjemmeside.
Lægeklinik. ”Wennerström Ljuskontroll AB Health Centre”
En lægeklinik er også under opførelse. Den nye bygning består af to etager med nye klasseværelser på øverste etage. I stueetagen opføres en lægeklinik med venteværelse til skolens elever, elevernes familier, personale og de byboere, som aldrig før har haft råd til at besøge en læge/sygeplejerske. Alle undersøgelser af elever og lærere bliver gratis, og udenforstående personer, som bor i skolens nærområde, skal heller ikke betale noget honorar, når de besøger lægeklinikken. Skader og sygdomme, som ofte rammer indbyggerne, består sædvanligvis af slangebid (ofte med dødelig udgang) malaria, lungebetændelse, skæreskader, dehydrering, diabetes og andre sygdomme, som kræver lægebesøg. Der er indgået en aftale med Anandalok Hospital i byen Siliguri om mere komplicerede sygdomme.
http://www.kbfoundation.eu/help-us-build-a-health-centre.php
Vandprojektet
I løbet af efteråret 2016 var boringen efter frisk vand på skoleområdet klar. Boringen gik ned i 200 meters dybde, hvor gletsjervand fra Himalayas bjerge i Bhutan forefindes. Vandprojektet er ventet med længsel og er til stor glæde for elevernes familier og andre landsbyboere. Over 200 personer får adgang til frisk drikkevand, når hele arbejdet med vandprojektet står klar. Det, som nu mangler, for at vandforsyningen til skolen er komplet, er en elektrisk pumpe, pumpehus og diverse vandledninger, som skal trækkes ind i skolen.
Projektet blev muligt takket være en privat donation fra Göran og Ewa Wennerström i Strängnäs.